Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Gensidige forventninger

Men henblik på at kunne leve op til skolens fælles værdier er der udarbejdet nedenstående overblik over gensidige forventninger til samarbejdet på skolen samt mellem skole og hjem.

Tjek Klædt på

På vores skole sørger forældrene for, at ”eleverne er klædt på til at gå i skole”. At være ”klædt på” betyder at være udhvilet, har spist morgenmad, har lavet lektier og at skoletasken er i orden.

Tjek Dialog

Der foregår en løbende gensidig kommunikation mellem skole og hjem.

Tjek Opbakning

Samarbejdet omfatter alt vedrørende den enkelte elevs læring og sociale liv. Det betyder, at alle omkring eleven bakker op om beslutningerne.

Tjek Elevplan

Alle elevens lærere og pædagoger deltager i forbindelse med skole/hjem samarbejdet, eller alternativt indfører status om den enkelte elev i elevplanen. Skole/hjem samarbejdet er en konstruktiv dialog, der blandt andet indeholder elevplaner, som har til formål at beskrive, hvordan man styrker den enkelte elev fagligt og socialt. Det forventes at forældre giver respons til lærerne på elevplanen.

Tjek Tonen

Samarbejdet foregår i en respektfuld omgangstone. Dette gælder også ved brug af elektroniske medier, eksempelvis Aula, Facebook, mobil eller sms.

Tjek Kalender

Den enkelte klasses aktivitetskalender indeholder oplysninger om forældremøder, skole/hjem-samtaler, samt aktiviteter ud af huset.

Tjek Forberedt

På vores skole møder elever og ansatte til tiden og er forberedte til skoledagen.

Tjek Konflikter

Forældrene har forståelse for, at de ansatte ser eleverne i sammenhæng, og at konflikter løses, hvor de opstår. Derfor er det vigtigt, at der foregår en tidlig og gensidig orientering om eventuelle problemer - samt støtte til at løse problemerne.

Tjek Aktiv

På vores skole yder alle forældre en aktiv indsats i skoleforløbet og bakker op om, og engagerer sig i Søholmskolens sociale liv.

Tjek Undervisning

Det forventes, at undervisningen er, differentieret og afvekslende samt målbar, og at kreativiteten inddrages i den daglige undervisning så vidt det er muligt.

Tjek Rollemodel

Alle voksne er rollemodeller for eleverne.

Tjek Lydhøre

De ansatte på Søholmskolen er lydhøre, hvis forældrene oplever, at der er problemer i relationen mellem elever og skole. Forældre og ansatte samarbejder om at løse konflikter. Ved større problemstillinger deltager skolens ledelse i dialog med parterne.