Opdagende skrivning i børnehaveklassen
Kan man sætte børnene til at skrive allerede i børnehaveklassen, og hvordan skal man gøre det? Vi har i mange år været af den opfattelse, at børnene først skal lære at læse, siden lære at skrive. Men meget tyder på at vi skal gøre det omvendte: lade børnene skrive sig til læsning. Det er ikke ligegyldigt hvad vi sætter dem til at skrive. Endeløse rækker af bogstaver og andre øvelser af motorisk karakter fører ikke til læsning. Børnene skal skrive om det, de har på hjerte!
På Youtubekanalen om opdagende skrivning fortæller bl.a. Søholmskolens børnehaveklasseleder Kirsten Lübecker om hvordan arbejdet med opdagende skrivning i børnehaveklassen foldes ud i praksis. Se det på http://www.youtube.com/watch/HPU_pPAT7gg